OLE CHRISTENSEN

f.  København 1932- d. Olsker 2000

Ole Christensen betragtes som en af Danmarks største billedhuggere i det 20. århundrede. Han blev udlært – først som stenhugger, for senere i perioden 1952-58 at blive uddannet på Kunstakademiets Billedhuggerskole i København, hvor han var elev af Einer Utzon-Frank og Mogens Bøgild. I 1956 giftede C. sig med akademikammeraten Karin Høj. I Olsker på Bornholm købte de et husmandssted, og her udviklede der sig i de følgende år et rigt familieliv, præget af hårdt arbejde og få indtægter.

​

For Christensen er arbejdet med granit blevet den foretrukne udtryksform. Naturens former har været til stadig inspiration, ofte forstærket af impulser fra mødet med fremmede kulturer. De bedste arbejder er præget af enkelhed og monumentalitet: Stenen med volumen og kontur, med farve og stoflighed i fladen. Skønt Christensens livsværk bedst kan beskrives som en mangfoldighed af forskellige former, er der dog to forhold, som træder frem i en nærmere karakteristik. For det første er der de to grundformer, som går igen, nemlig den feminine, modtagende skålform og den oprejste, maskuline søjleform. Disse livsbekræftende urformer har han anvendt i talrige variationer og kombinationer og har således søgt at give udtryk for de elementære livsvilkår i et alment tilgængeligt billedsprog.